Så løb årets første IOM stævne af staben.
Ud over det var et rangliste stævne var det også et DM.
17 sejlere var mødt op til start i lagunen på Amager Strandpark. Vejret var flot med frisk til hård vind fra SV.
Der var 4 nye både til start. DEN 17 VODOO, DEN 23 Acetone, DEN 44 SEGA og DEN 52 SEGA.

Første dag startede alle med B-rig, men alle der havde en C-rig skiftede efter et par sejladser.
Hvem der skulle løbe med guldet fandt man hurtigt ud. Af i alt 33 sejladser, vandt Søren med DEN 193 de 28,så ham kunne ingen røre. Lars med DEN 94 var en næsten lige så sikker 2`r mens der var mere spænding om de næste 6-7 pladser. Per med DEN 86 lå på en overraskende, men flot 3. plads efter første dagen.
Der var mange gode dueller på banen og dommer Flemming Palne måtte sjældent løfte sin stemme. Han roste vore starter, hvor der var ganske få tyvstarter og kun en enkelt omstart. På grund af fugt eller direkte vand var der mange haverier. Kim, Svend og Henning måtte også en tur i baljen efter deres løbske både.
Om aftenen var der fælles spisning i Sundby Sejlforening, hvor vi måtte konstatere, at de ikke var gode til at lave fisk.
Vi have nogle hyggelige timer, hvor der blev snakket om dagens sejladser og alt andet. Alle måtte dog give op for søvnen efter en hel dag i sol og blæst, så det blev ikke sent vi kom i seng.

Anden dagen var vejret igen flot, men vinden var aftaget og drejet lidt mere i vest. Alle havde fået liv i deres både, på nær Povl med DEN 97 og så Jens-Ole med DEN 03,som var så uheldig at hoppe ned og brække lårbenet på første dagen. Varme tanker til ham. 

 Der blev lagt ud med C-rig af de fleste, men efter nogle sejladser havde alle B-rig på. Der var igen mange haverier og gode dueller på vandet, men brødrene Andresen kunne ingen røre. De sidste 6 sejladser var kun med 11 både på vandet, og de haverede måtte se på fra molen. Et stort tillykke til Søren med sit genvundne DM (vist nok 4. gang i træk).Der skal også  siges tak til Fru. Nilsson for en dejlig varm frokost lørdag. Og til Jonna som flot debutterede som nummerpige og sine hjemmebagte  vanilliekranse. Bruno som dommer assistent og bådsmand får også en tak med på vejen. Tak til Per for lån af jolle, og alle andre som gav et lille nap med. Det gjorde det hele lidt nemmere for os arrangørere.

 

Sejlerhilsen fra Kim og Brian