VEDTÆGTER FOR MODELSEJLKLUBBEN
JANUAR 2007

 

1.0

 

KLUBBENS NAVN.

1.1

 

Klubbens navn er Modelsejlklubben.  Klubben er stiftet den 28. januar 1992.

2.0

 

KLUBBENS FORMÅL.

2.1

 

Klubbens formål er at samle sejlere af modelsejlbåde og fremme interessen for sejlads med ISAF-RSD´s sejlklasser. Holde kontakt og gensidig information til modelsejlklubber/modelsejlere. Holde kontakt til Dansk Sejlunion. Holde kontakt til udlandet vedrørende modelsejlads. Beskrive sejladsbestemmelser og bistå for en korrekt afvikling af stævner, afvikles under Modelsejlklubben.

3.0

 

MEDLEM AF ORGANISATIONER.

3.1

 

Modelsejlklubben er medlem af Dansk Sejlunion og er undergivet dennes love og bestemmelser,
og af ISAF.

4.0

 

KONTINGENT.

4.1

 

Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling.

4.2

 

Kontingentet opkræves heleårsvis forud for alle medlemmer.

4.3

 

Kontingentet forfalder 1. april og seneste rettidige indbetalingsfrist er 15. april.

4.4

 

Når et medlem er i kontingentrestance udover 1 måned, udmeldes vedkommende.

5.0

 

UDMELDELSE OG EKSKLUSION.

5.1

 

Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer.

5.2

 

Når et medlem modarbejder klubbens interesser eller anseelse, eller på anden måde skader klubben, kan bestyrelsen ekskludere medlemmet, dette kræver dog,  at mindst ¾ af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusion.

6.0

 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING.

6.1

 

Generalforsamlingen er den højeste myndighed i alle klubbens anliggender.

6.2

 

Den ordinære generalforsamling indkaldes med mindst 2 ugers varsel enten ved skriftligt eller elektronisk  meddelelse til medlemmerne.
Generalforsamlingen skal afholdes i januar – februar måned.

6.3

 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

6.4

 

Stemmeret har alle medlemmer, som ikke har kontingentrestance. Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde.

6.5

 

Generalforsamlingen skal tilstræbes afholdt skiftevis øst og vest for Storebælt.

7.0

 

DAGSORDEN VED ORDINÆR GENERALFORSAMLING

 

1.

Valg af dirigent.

 

2.

Formandens beretning for det forløbene år.

 

3.

Forelæggelse af regnskab for det forløbene år til godkendelse, samt budget for det kommende år.

 

4.

Fastlæggelse af kontingent.

 

5.

Behandling af eventuelle indkomne forslag.

 

6.

Valg:
Lige år: Formand og 1 bestyrelsesmedlem.
Ulige år: Næstformand og kasserer.

 

7.

Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant, for 1 år ad gangen.

 

8.

Eventuelt.


 

8.0

 

GENERALFORSAMLINGEN.

8.1

 

Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede generalforsamlingen.

8.2

 

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jævnfør dog 14 og 15.

9.0

 

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING.

9.1

 

Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysninger om det emne, der ønskes behandlet. Indkaldelsen vil ske skriftligt med mindst 2 ugers varsel. Afholdested i henhold til bestemmelserne i 6.5

10.0

 

BESTYRELSEN.

10.1

 

Bestyrelsen klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold og foretager handlinger og beslutninger, som forpligter klubben i henhold til vedtægterne.

10.2

 

Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer og et bestyrelsesmedlem, som vælges for 2 år ad gangen.

10.3

 

Formand og bestyrelsesmedlem vælges ved en afstemning i lige år.

10.4

 

Næstformand og kasserer vælges ved en afstemning i ulige år.

10.5

 

Genvalg kan finde sted.

11.0

 

KONSTITUERING OG TEGNINGSRET.

11.1

 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

11.2

 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvoriblandt formanden, er til stede.

11.3

 

I formandens fravær indtræder næstformanden i hans sted.

11.4

 

Over bestyrelsens forhandlinger føres der protokol.

11.5

 

Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner kræves dog underskrift af såvel formand som kasserer. I alle sager, der angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom, tegnes klubben af formand, næstformand og kasserer.

12.0

 

REGNSKAB.

12.1

 

Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til  31. december.

12.2

 

Bestyrelsen skal inden 15. januar afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. 31. december til revisoren.

13.0

 

REVISION.

13.1

 

På den ordinære generalforsamling vælges for 1 år ad gangen en revisor og 1 revisorsuppleant, jævnfør 8. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdning.

14.0

 

VEDTÆGTSÆNDRINGER.

14.1

 

Forandringer af vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

15.0

 

KLUBBENS OPLØSNING.

15.1

 

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til denne beslutning kræves, at mindst ½ af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og til forslagets vedtagelse kræves, at mindst ¾ af de afgivne stemmer er for forslaget.

15.2

 

Opnås flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med det ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.

15.3

 

På generalforsamlingen skal der samtidig træffes bestemmelse om, klubbens formue, herunder fast ejendom og løsøre, dog er simpelt stemmeflertal her tilstrækkeligt.

15.4

 

I tilfælde af klubbens opløsning skal dens formue, der er i behold, anvendes til idrætslige formål.