|
Notat
fra ModelSejlKlubben`s generalforsamling den 19. november 2005.
Der var mødt 14 deltagere.
Per Melcher valgtes til dirigent. Han konstaterede derefter, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Tid til at se tilbage på året, der er gået, men også lidt på, hvad fremtiden kan bringe. På medlemssiden har vi igen i år haft en lille fremgang, selvom der også er nogle medlemmer, der er faldet fra. Alle nye medlemmer har været nye IOM sejlere, og det har da også kun været indenfor denne klasse, der har været nogen aktivitet på kapsejladsbanerne. Året startede med en PR- dag, som var kommet i stand via en gruppe sejlere fra Kerteminde. De kontaktede os for at høre, om vi ikke ville komme og præsentere vores sport og både, da de var interesserede og overvejede at starte op med modelbåde. De lagde så klubhus og mærkebåd til, og vi var 17 forventnings fulde sejlere, der mødte op i Kerteminde på en dejlige forårsdag. Vi startede med lidt kapsejlads og derefter fik nogle tilskuere mulighed for at prøve. De tilbagemeldinger jeg har fået, har været yderst positive, selvom vi nu nok ved lidt mere om, hvad vi kunne tænke os, der skal ske på sådan en dag og hvordan. Jeg håber, at vi også de næste år vil kunne gentage at få et lignende arrangement op at stå. Jeg synes at det er en god måde at præsentere vores sport på og derved få nogle nye medlemmer. På kapsejladsside har vi for IOM´erne haft 3 rangliste stævner samt et DM (også rangliste). Til rangliste- stævnerne har vi haft 10-15 både samlet, mens der til DM kun var 7 samlet. Derudover var VSB Modelbåds sektion vært for Nordisk Mesterskab med deltagelse fra både Norge og Finland. Det er det største stævne, der har været i mange år og de tilbagemeldinger, jeg har fået, er næsten kun positive. Jeg har kun fået beklagelser over vejret, men det er vi jo ikke selv herre over. Jeg vil gerne opfodre lokal klubberne til allerede nu at overveje/planlægge næste års sejladser, da vi skulle gerne have det samme antal sejladser. Hovedgrunden er det nordiske samarbejde, som i år er kommet rigtigt i gang. Nu har jeg nævnt det nordiske arbejde, vil jeg også sige lidt om det. Igen i år har der i samarbejde med de andre nordiske lande været arrangeret Nordic Cup. I år med stævner i DEN, NOR og SWE. Stævnet i SWE var det første stævne i mange år, hvor alle de 4 lande var repræsenteret, så det store arbejde, vi har lavet, har båret frugt. Næste år er det planen at udvide antallet af stævner til 4, hvor de 3 bedste vil være tællende og stævnedatoerne er allerede ved at være på plads. At datoerne allerede nu er ved at være på plads skyldes, at det derved vil være nemmere at planlægge de enkelte landes egne sejladser. Jeg har desværre også lidt malurt angående NC. Det er den lave deltagelse fra dansk side . Når jeg sammenligner os med nordmændene, synes jeg godt, at der kunne være flere herfra, der tager af sted. Vi synes jo selv, at det er rart at de kommer ned til os. I år har undertegnede deltaget i VM i AUS og holdt den danske fane højt. Jeg var til EM sidste år og syntes her at konkurrencen var skrap, men det var ingen ting imod, hvad den var ved VM. Man kan virkelig sige, at her var de bedste IOM sejlere i verden var samlet, så min 23. plads var/er jeg yderst tilfreds med. Det var et rigtig godt stævne med solskin hele ugen, og vind lige fra 0 m/s til 30 m/s. Så man kan sige, at det var den rigtige vinder, der blev fundet. Med hensyn til EM næste år så er der endnu ikke nogen, som har budt på at afholde det, men der lyder rygter om, at Malta måske vil afholde det. De har før afholdt VM , så de har prøvet store stævner før. Jeg vil slutte af med at gøre lidt reklame for næste års Nordisk Mesterskab. Det vil blive afholdt i Helsingfors, Finland, i den sidste weekend i maj (det er Kristi Himmelfart torsdagen før). Jeg håber virkelig, at vi vil være mange danskere, der vil tage der op. Finnerne har været flinke til at tage til andre lande, så det skal vi også til at blive. Det er altid en oplevelse at komme rundt til andre lande og personligt har jeg haft stor nytte af det. Det er til sådan nogle stævner man virkelig lærer noget og dermed bliver en bedre sejler. Det var alt for i år fra min side og jeg håber, at vi får en rigtig god sæson næste år. 3. Forelæggelse af regnskabet for år 2002 : Povl uddelte kopi af det af revisoren Leif Rygaard reviderede og godkendte regnskab. Regnskabet udviste et overskud på 1.564 kr. og en formue på 14.705 kr. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. Et budget for det kommende år, baseret på et medlemstal på 40, udviser et nul-resultat. Herefter rejste Per Melcher sig op og takkede Povl for hans indsats som primusmotor i afholdelsen af de ugentlige træningssejladser i Veddelev. Han overrakte derefter Povl en dejlig flaske Julesnaps. 4. Fastlæggelse af kontingent : Kassereren foreslår, at kontingentet forbliver uændret 150 kr for år 2005. Forslaget blev vedtaget.
Der var indkommet 2 forslag fra Søren Andresen Forslag 1. Den ordinære generalforsamling indkaldes med mindst 2 ugers varsel, enten ved skriftlig meddelelse eller ved elektronisk meddelelse til medlemmerne. Afholdelsen skal ske i forbindelse med Danmarks Mesterskaberne for een af de klasser, som er anerkendt af Modelsejlklubben. Klasser anerkendt af Modelsejlklubben er : IOM, Marblehead, 10 Rater og A-både. Begrundelse: Begrundelsen for første del af ændringen er, at det vil gøre bestyrelsens arbejde lidt lettere, samt at det vil spare klubben for en hel del penge (porto). Anden del af begrundelsen er, at ved et DM er der jo allerede en del sejlere samlet og herved vil det sikkert samle flere sejlere til generalforsamlingen, end det har gjort i de foregående år. Forslaget blev énstemmigt vedtaget Forslag 2. Klubbens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Begrundelse: Hvis forslag 1. bliver vedtaget, kan vi lige så godt gøre regnskabsåret til et, der løber som et "normalt" regnskabsår. Forslaget blev ènstemmigt vedtaget
På valg var formanden Søren Andresen og bestyrelsesmedlem Henrik Tolstrup Søren var villig til genvalg mens Henrik Tolstrup ikke ønskede genvalg. Søren blev valgt enstemmigt med akklamation og Lasse Rand, TMK blev nyvalgt. 7. Valg af revisor og revisorsuppleant : Leif Rygaard, HSS og Henrik Pedersen var villige til genvalg og blev valgt. . 8. Eventuelt a. Rankingsejladser Det udarbejdede Rankingsystem er anvendt ved 4 stævner afholdt i 2005. Det er i Davinde, Veddelev, Jels og Herslev.. Der har i gennemsnit deltaget 11 både. Resultatet blev, at Søren Andresen blev vinder med 286 pts. Lars Andresen blev nr. 2 med 241 pts. og Jørgen Marquardsen blev nr. 3 med 223 pts. Præmierne blev herefter uddelt og den udsatte vandrepokal blev herefter overrakt Søren Andresen (for 3. gang) b. Stævnekalenderen for 2006 skal fastlægges inden 31/12-2004 Den foreløbige kalender ser således ud : 13 maj Veddelev 27 - 28 maj Helsingfors, Nordisk Mesterskab 10 juni Davinde, TMK 19 - 20 august Herslev, DM, HSS 26 - 27 august Berlin, åbent Tysk mesterskab 28 oktober Herslev, VSB November Malta, Europamesterskab Anmeldelse af stævner skal ske til Povl, enten pr. post eller pr. E-mail.
Søren anbefalede kraftigt, at man deltager i udenlandske sejladser, også selvom man ikke er så stærkt sejlende, idet det giver megen træning og erfaring. De udenlandske arrangører er særdeles glade for fremmed deltagelse. Lasse anbefalede, at man interesserede sig for at deltage i tyske sejladser, de er både velbesøgte og velarrangerede. d. Nordisk hjemmeside for IOM : Søren gjorde opmærksom på, at der er oprettet en nordisk hjemmeside for IOM : Adressen er : http://www.iom-nordic.org/
Der blev fra flere sider udtrykt ønske om, at man overholder kapsejladsreglerne bedre. Lars var glad for, at vi fører regnskab ved de ugentlige sejladser og anbefalede, at resultaterne blev lagt ud på vores hjemmeside Per foreslog, at der blev etableret en trappe ned vores
flåde, for derved at lette adgangsforholdene til denne. Kaj foreslog, at der blev skrevet om vore aktiviteter i VSB´s blad Svajeren. Søren afsluttede generalforsamlingen med at takke for en sober og konstruktiv debat. Herefter spiste vi frokost og gik siden ud for at sejle. Det var særdeles fint sejlvejr og vi var 8 både, der fik nogle herlige sejladser. Povl Kjems
|